Ajour System A/S og LIKAN går sammen om udvikling og salg af BIM værktøjer
Det er med stor glæde at kunne fortælle, at vi i dag har underskrevet en aftale med Thomas Holm og Asmus Larsen fra LIKAN om at forene kræfterne og udvikle og implementere nogle stærke BIM værktøjer til Ajour platformen.
Asmus og Thomas starter i Ajour System A/S pr. 16. oktober 2017 og begge har igennem de sidste 3,5 år arbejdet på at udvikle simple og brugbare BIM værktøjer og ydelser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og har en meget stor viden og praktisk erfaring med dette. Udover den teknologiske viden omkring BIM har de begge også en byggeteknisk og faglig baggrund, som hhv. murer og tømrer og en uddannelse som bygningskonstruktører fra EAL i Odense og Asmus senest en kandidatgrad inden for ledelse og informatik i byggeriet på Aau.
Asmus ansættes som konsulent og kommer til at have ansvar for salg og implementering af alle Ajour platformens produkter og ydelser og med speciale inden for AjourBIM værktøjer. Thomas kommer med en meget stor teknisk erfaring og viden inden for IKT/BIM området og får primært ansvaret for udvikling, salg, rådgivning og implementering af AjourBIM værktøjer.
Om samarbejdet udtaler Asmus og Thomas: ”Vi ser der er et rigtigt godt match mellem vores forretninger med et stort fælles potentiale. Vores viden om teknologi og praktisk erfaring indenfor BIM og VDC passer rigtigt godt ind i Ajour Systems eksisterende produktpalette, og vi ser meget frem til at implementere og udvikle BIM og VDC i Ajour.”
Vi glæder os til et godt stærkt og fagligt samarbejde og til at få Thomas og Asmus på holdet, og håber i, ligesom os, vil tage godt imod dem.