Implementering af Ajour hos nye brugere

Rune Falk Villadsen har, i sit bachelorprojekt som bygningskonstruktørstuderende på Erhvervsakademiet Lillebælt, undersøgt, hvor let det er at bruge Ajour for nye brugere.

I løbet af hans praktikperiode hos Dansk Boligbyg stiftede han for første gang bekendtskab med Ajour og de fordele, det gav byggeriet, hvilket vakte hans interesse til projektet.

Rune har i sit bachelorprojekt afholdt en workshop for sine studiekammerater på 4. semester, hvor han testede hvor nemt, det var for nye brugere at bruge Ajour til mangelgennemgang.

De studerende fik en kort intro af Rune til systemet, hvorefter de blev delt i grupper og skulle bruge AjourApp til finde og oprette mangler. Humøret var højt blandt de studerende, der straks gik til opgaven med stort engagement.

Om baggrunden for workshoppen fortæller Rune:

– Denne workshop var en fortsættelse af mit speciale, hvor jeg satte fokus på digitale værktøjer i udførelsesfasen. I min praktikperiode brugte jeg Ajour meget og satte en del af vores håndværkere ind i systemet. Generelt var det positive tilbagemeldinger jeg fik, og efter lidt introduktion og tid på egen hånd var de fleste næsten superbrugere.

– Jeg kunne derfor ikke forstå, hvorfor vi ikke havde fået noget undervisning i denne form for byggestyring på skolen og fik dermed idéen til denne workshop. At prøve systemet af i praksis ved en gruppe studerende, der ikke kendte til det i forvejen og se, om det var nemt for dem at anvende eller, om de fandt det for indviklet.

Grundlæggende var de studerende ovenud positive over systemet, og her kan I læse nogle af de anonyme udtalelser, de studerende har givet i evalueringen af Ajour:   

”Programmet er simpelt og dermed nemt at bruge.”
”Super fint værktøj. Det er noget som virkelig kan skubbe byggeriet i rigtig retning.”
”Muligheden for at samle flere sager under én brugerflade.”
”Lidt øvelse og så er du kørende.”
”Giver overblik over byggeriet og godt alternativ til trælse dokumenter.”

– Ud fra deres positive tilbagemeldinger taler resultatet vidst for sig selv. De fandt meget mere mening i dette system, end de har gjort i de klassiske 5A-B-C skemaer, afslutter Rune.

Kontakt os

Bliv ringet op

Ring til os

Åbent mandag-fredag 08.00-16.00

Få en personlig gennemgang

Planlæg en personlig gennemgang med en af vores eksperter for at se den indflydelse vores software kan have på din virksomhed

Scroll to Top

Ønsker du at prøve vores produkter af?

Planlæg en demo med en af vores eksperter for at se den indflydelse vores software kan have på din virksomhed 

Hvilke produkter er du interesseret i?