Phønix Tag Materialer fordobler sit AjourManufacturer content med nye BIM-objekter
Phønix Tag Materialer udvider sit AjourManufacturer katalog og fordobler mængden af BIM-objekter til rådighed i AjourObjects med nye Revit/BIM-objekter på tagterrasser, parkeringsdæk og grønne tage.
Phønix Tag Materialers bibliotek indeholder over 100 forskellige Revit-objekter, der findes i 2D og 3D. Hovedparten af biblioteket består af detaljekomponenter af materialer, der typisk anvendes til detaljering, som for eksempel mursten, konstruktionstræ og gipsplader. Deres katalog bliver nu beriget med 25 nye 2D-deltaljer samt 15 nye 3D-objekter, som kan hentes via vores gratis plugin til Revit.
Der er nu tilføjet otte detaljer med forskellige opbygninger af tagterrasser, syv nye varianter af detaljer i forbindelse med parkeringsdæk, samt tegninger over intensive grønne tage og taghaver til AjourObjects. Endelig findes også nye detaljer, som viser ventilation af tagkonstruktionen – et område, hvor der hyppigt kan opstå fejl.
”Phønix Tag Materialer havde i forvejen fået publiceret et hundrede BIM-objekter bestående af 2D og 3D elementer. Nu er kataloget blevet udvidet, således der er et langt større udvalg, som dækker de fleste dæk- og tagløsninger. Rådgivere får hermed et værktøj, der giver direkte adgang til BIM-objekter, der er tilrettet danske standarder og er i høj kvalitet”, fortæller Thomas Holm, der er teknisk konsulent hos Ajour System.
Han fortsætter: ”Da AjourObjects er Cloud-baseret, har arkitekterne altid de opdaterede BIM-objekterne ved hånden, og kan bruge og genbruge dem på tværs af projekter uden at skulle stole på måske forældede informationer på lokale drev”, siger Thomas Holm.
Hvad er AjourObjects? En løsning, der giver dig direkte adgang til alle vores leverandørobjekter fra flere forretningspartnere og materialeproducenter, helt gratis.
Ved at koble Ajour Systems stærke brancheløsninger og digitale knowhow med Phønix Tag Materialers høje produktfaglige kompetence og erfaring, bidrager vi til, at det BIM-content, vi publicerer på platformen, opfylder kravene fra branchen om at være enkelt, effektivt at anvende samt kun indeholde de absolut nødvendige data.
”Det er en klar fordel for os som producent, at vi nemt kan publicere nye produkter og opdatere eksisterende, så tegnestuerne straks har de nyeste objekter til rådighed i deres Revit-program. På den måde reducerer vi risikoen for fejl”, siger Dorthe L. Hartung, der er projektchef hos Phønix Tag Materialer.
Er du nysgerrig på, hvordan får du adgang til AjourObjects? Læs mere her: https://ajourobjects.com
Du kan også læse om det hos Phønix Tag Materialer: https://www.phonixtagmaterialer.dk/bim-revit-autocad-tegningsmateriale
Om os
Ajour System A/S er markedsførende leverandør af intelligente digitale løsninger, der er udviklet i samarbejde med brancheeksperter og den nyeste teknologi. Vi bringer med vores løsninger byggeriets parter sammen om at levere kvalitet, bæredygtigt med færre ressourcer, smidige processer og tilfredse kunder.
Du kan tilmelde dig AjourContent her: https://ajourobjects.com og efterfølgende downloade vores Autodesk Revit plugin, som giver dig adgang direkte i Autodesk Revit.
Kontakt os på:
Ajour System A/S
Sanderumvej 16 B
5250 Odense SV
+45 70 20 04 09
mail@ajoursystem.dk