Tre gode grunde til at anvende digital kvalitetssikring
Kvalitetssikring er ikke kun en nødvendighed i et lovpligtigt henseende, men det er også en god mulighed for dig som udførende at vise over for kunden, at arbejdet er udført i overensstemmelse med, hvad I har aftalt. Med digital kvalitetssikring holder du dig på forkant med byggeprocessen, og du kan undgå eventuelle fejl eller misforståelser undervejs i processen.
Hvis du ikke allerede er superbruger af digital kvalitetssikring, så lad os præsentere dig for tre gode og væsentlige grunde til hvorfor du bør overveje at anvende digital kvalitetssikring på byggepladsen.
Produktiviteten stiger med digital kvalitetssikring
Med digitale løsninger gør du op med den negative produktivitet, fordi de digitale løsninger er væsentlig hurtigere at lave end rapporter på papir.
Tænk bare på den manuelle proces: tag billeder på pladsen, tag noter på papir, gå tilbage på kontoret, overfør billeder til computeren og overfør dem til rapporten, skriv noter fra papir ind på computeren, send e-mails til de involverede parter, tag tilbage til pladsen og løs problemerne etc.
Ajour System har gjort dette nemt for dig, da du slipper for alt unødvendigt manuelt arbejde. Med AjourQA kan du nemlig tage din iPad eller mobile enhed med på byggepladsen og oprette løbende kvalitetssikring. Angiv placering på tegning, tilknyt billeder, godkend punkter på tjekliste og afslut registreringen
Samarbejdet på projektet bliver bedre
Det kan ske, at man glemmer at sende sin rapport afsted til nøglepersoner i projektet, hvilket kan have konsekvenser for arbejdet, økonomien og det generelle samarbejde. Disse situationer undgår du ved at bruge digitale løsninger, såsom Ajour System. Ved at bruge mobilen har alle parter altid adgang til information, og alle kan altid følge med i status og indholdet af kvalitetssikringen.
Dokumentation går ikke tabt
Byggebranchen er nok en af de brancher, hvor dokumentation er mest påkrævet. Specielt kvalitetssikring kræver dokumentation, og meget af det, og derfor er det ekstra katastrofalt, hvis man mister denne. Ved at skifte fra traditionelle metoder til digitale løsninger har du løst problemet med forlagte rapporter og mistet papir. Du samler ikke blot din information og dokumentation ét sted, digitalt, du får også det hele uploadet til skyen. Det betyder, at din computer kan brænde sammen uden at du behøver at gå i panik.
Der er mange fordele ved at digitalisere kvalitetssikringen, så lad os hjælpe dig med at gøre din kvalitetssikring nem at håndtere.
Hvis du vil høre mere om fordelene ved at anvende digital kvalitetssikring, er du velkommen til at læse mere om AjourQA, vores digitale kvalitetssikring med tegninger og fotodokumentation her eller kontakte os på +45 70 20 04 09, hvor vi sidder klar til at svare på spørgsmål om hvilken indflydelse vores digitale kvalitetssikring kan have på din virksomhed.