Tilbage til oversigten
11. november 2021

Nye kvalitetssikringskrav til bærende konstruktioner

Når du udfører bærende konstruktioner, skal du være opmærksom på, at udførelsen af bygningskonstruktioner er underlagt lovkrav om dokumenteret kvalitetssikring. Entreprenører, hovedentrepriser, totalentrepriser, håndværkere, tømrer og murer skal udføre kvalitetssikring som en del af et byggeprojekt.

Med BR18 kom der krav om kvalitetssikring af bærende konstruktioner, og det betyder, at kvalitetssikring nu skal anvendes på en række flere projekter. Det er nu nemlig selve byggeprojektet, der i højere grad definerer, om der skal foretages kontrol eller ej. På denne måde, er flere byggeprojekter i den private sektor underlagt at udføre kontrol under byggeprocessen.

DS 1140: Udførelse af bærende konstruktioner – Almen kontrol

DS 1140 er den standard i kategorien Byggeri og anlæg, der fastsætter regler for planlægning, udførelse og dokumentation af almen kontrol af udførelse og er gældende i alle dele af udførelsesprocessen, uanset hvor udførelsen finder sted. Standarden omfatter almen kontrol af betydning for de bærende konstruktioners sikkerhed og anvendelse.

Hvad bør jeg vide om kvalitetssikringskrav til bærende konstruktioner?

Konstruktionsklasser

  1. KK1: Lav risiko: Eksempelvis: familie- og rækkehuse samt simplt byggeri.
  2. KK2: Konstruktioner, som ikke er indplaceret i KK1 eller KK3: Eksempelvis: Industri og institutionsbygninger, boligbyggeri.
  3. KK3: Middel eller stor risiko: Eksempelvis: Boligbyggeri, skoler og idrætsanlæg, p-huse.
  4. KK4: Høj risiko: Eksempelvis: Højhuse, museer og koncertbygninger, sportshaller.

Almen og særlig kontrol

Hvem der udfører kontrollen bestemmes af byggeprojektet. Den almene kontrol skal altid udføres, og reglerne indenfor den almene kontrol gælder både nybyggeri, ombygning og renovering. Det er den udførendes ansvar at sikre, at den almene kontrol udføres i overensstemmelse med reglerne. Den særlige kontrol udføres ved særligt vanskelige eller kritiske konstruktioner, hvor byggeriet typisk er mere kompliceret end ved sædvandelige konstruktioner. Det er den projekterende, der har ansvaret for udførelsen af disse særlige kontroller.

Kontroltyper: Forskellige kontrolmetoder og kontrolpersoner

Det skelnes mellem tre forskellige typer af kontrol. Disse er med til at understøtte kvalitetssikringen af bærende konstruktioner. De tre kontrolmetoder er: Egenkontrol, uafhængigkontrol, tredjepartskontrol.

Egenkontrol: Kontrollen udføres af den person, der har udført arbejdet på den bærende konstruktion. (Ingen krav om dokumentation på kontrol).

Uafhængigkontrol: Kontrollen udføres af en person, der IKKE har medvirket ved udførelse af den bærende konstruktion. Kontrollen udføres som udgangspunkt af en person fra egen organisation.

Tredjepartskontrol: Kontrollen udføres af en person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den organisation eller de personer, som har medvirket ved udførelse af de bærende konstruktioner. (Kun kontrol af dokumentationen).

Uanset hvilken konstruktionsklasse dit byggeprojekt hører under, skal der udføres egenkontrol. I konstruktionsklasse 1 (KK1), er det kun nødvendigt med egenkontrol. I KK2, KK3 og KK4 skal der suppleres med en uafhængig kontrol. I konstruktionsklasse 4 kræves der yderligere en tredjepartskontrol, hvor denne kan erstatte uafhængigkontrol.

DS 1140s krav til kvalitetssikring

DS 1140 stiller krav til at den udførende skal have et kvalitetssikringssystem, som skal at sikre at der er overensstemmelse mellem KS-kravet og det der udføres. Herudover er det centralt at kontrollerne udføres af personer med nødvendige kvalifikationer og kompetencer, samt at kontrollen planlægges og dokumenteres løbende igennem byggeriets forskellige faser.

Det er vigtigt, at der sker en identifikation af de bærende bygningsdele og at der udføres kontrol af hver enkel konstruktionsdel. Personen skal sikre at der planlægges en fornuftig proces med god dokumentation af kontrollens resultater.
Gennem kontrolplanerne skal det tydeligt fremgå, hvad der specifikt kontrolleres. Man skal kunne identificere hvert kontrolpunkt med et specifikt ID og titel, som har reference til bygningsdelen, således der ikke opstår tvivl om, hvilken bygningsdel der er udført kontrol på, samt hvor mange kontroller der er udført. Kontrollen skal som minimum indeholde acceptkriterier kontrolmetode og et omfang af de kontroller der skal udføres, således der er konsensus mellem de forskellige parter.   

Nye kontrolskemaer fra DI-Byggeri

Opbygningen af de nye kontrolskemaer fra DI-Byggeri er tilgængelig på:​

https://dbkvalitet.dk/prod/kontrolplaner/kontrolskabeloner

​Kontrolskemaerne omhandler udførelsesfasen, altså fra man som udførende overtager projektmaterialet og skal i gang med at planlægge udførelsen.​

Opdelingen er som følgende:​

B1-B3 – Skemaer for udførendes kontrol af projektmateriale​

​B4 – Modtagekontrol​

​B5.1 – Transport og opbevaring på pladsen​

​B5.2 – Overtagelseskontrol​

​B5.3 – Egenkontrol / Almenkontrol​

​B6 – Uafhængig kontrol / Særlig kontrol​

​(Det varierer fra bygningsdel til bygningsdel, hvor mange af ovenstående ​

skemaer, der skal udfyldes)

AjourQA og DS 1140
Ajour System tilbyder et af markedets mest brugervenlige og enkle kvalitetssikringssystemer AjourQA til at udføre kvalitetssikring med fotodokumentation på dine byggeprojekter. Med AjourQA sikrer du sammenhængende kvalitetssikring lige til at udskrive eller dele med projektets parter. Vi har oparbejdet en specialviden om de nye krav, som vores platform i videst muligt omfang understøtter og således medvirker til, at byggebranchens aktører får en lettere arbejdsgang. 

Systemet samler relevante informationer, hvor registreringen altid henviser til en lokation på tegningen. Brug appen på byggepladsen eller log ind på vores platform fra kontoret og vedhæft billeder, tekst og kontrolplaner til kvalitetssikringsregistreringen.

Fejl og mangler
Opret mangler løbende, når du finder dem. Angiv placering på tegning og tilknyt billeder og beskrivelse samt ansvarlig for udbedring.

Afvigelsesrapport
I tilfælde af afvigelser sammenlignet med det, der var aftalt, kan systemet bruges til at dokumentere omfanget af afvigelsen.

Kontrolplaner
Ved at genbruge kontrolplaner sikrer du ensartethed i virksomhedens kontrolplaner. Det er nemt at få godkendt sit kvalitetssikringsparadigme, du udskriver blot projektets kontrolplaner og deler dem med projektets parter. Herved er der sammenhæng mellem det planlagte – og det udførte KS.