Minimér byggefejl med digital kvalitetssikring fra AjourKS

AjourKS er et værktøj til digital kvalitetssikring og fotodokumentation. Du øger kvaliteten af din dokumentation, fordi den bliver lavet og færdiggjort i takt med at arbejdet udføres. Du slipper derfor samtidig for at bruge ekstra tid på administrativt kvalitetssikringsarbejde på kontoret efterfølgende. 

AjourBox er en integreret del af AjourKS, hvor projektets arbejdstegninger og dokumenter deles med håndværkerne på deres smartphones eller tablets, hvilket gør det nemmere at udføre arbejdet korrekt og dokumentere den løbende kvalitetssikring. Du får et godt overblik og systemet genererer automatisk kvalitetssikringsrapporter og udskrifter i PDF-format til aflevering.

  • Er du autoriseret, kan systemet anvendes i forbindelse med en evt. audit, da det er nemt at finde din digitale dokumentation for den enkelte sag.
  • Med AjourBox, som integreret projektweb har alle altid let adgang til det digitale projektmateriale og tegninger. 

Læs mere om Ajourbox Hent brochure

Brug din smartphone eller tablet til at udarbejde:

Overtagelseskontrol

Før opstart af dit arbejde, kan du bruge AjourKS til at dokumentere at underlaget fra foregående entreprenør overholder de krav og tolerancer, der er beskrevet i udbudsmaterialet. 

Modtagekontrol

Du kan fotografere de leverede materialer og følgeseddel. Leveringsstedet kan markeres på en tegning eller ved at sætte GPS-koordinat. Du har altid adgang til følgesedler i systemet og skal kun lede ét sted.

Udførelseskontrol

På baggrund af tjeklister laves udførelseskontrol ved at markere på en tegning, udfylde dit kontrolskema og koble fotos på af det kvalitetskontrollerede arbejde. Du kan søge i registreringerne og finde lige den dokumentation, du skal bruge.

Afvigerapporter

Er der afvigelser i forhold til det aftalte, anvendes systemet til at dokumentere omfanget af afvigelsen. Du kan generere en pdf rapport og sende den til din bygherre.

Slutkontrol og mestergennemgang

Dokumentation for det færdige arbejde udarbejdes let ved at anvende tjeklister og tilknytte fotos. Ved at bruge systemet til mestergennemgang kan antallet af punkter til afleveringen minimeres.

Dokumentation af ekstraarbejde

Brug AjourKS til at registrere ekstraarbejde, så har du styr på dokumentationen, inden regningen skal sendes.

Demonstration af AjourKS på web

Kom hurtigt i gang med digital kvalitetssikring

Med Ajour kommer du hurtigt i gang med din digitale kvalitetssikring. Det kræver ingen installation. Du kan logge på AjourKS overalt fra en web-browser. Opret dine projekter og tildel brugere, og så er du klar til at lave KS på byggepladsen eller i produktionen. 

 

Demonstration af AjourKS app på tablet

Præcis fotodokumentation

Slip for sene aftener på kontoret og usikkerhed om, hvor det præcis var du havde lavet din kvalitetssikring. Du opnår et bedre slutresultat, fordi du kan registrere direkte på tegningen på den rigtige sag og lokalitet, mens du er på byggepladsen og knytte billeder, tekst og kontrolskema til.

 

Demonstration af AjourKS app på smartphone

Indbyggede branchespecifikke kontrolskemaer

Ved brug af kontrolskemaer til kvalitetssikring sikrer du en ensartethed for alle sager i virksomheden og letter arbejdet ved oprettelse af nye sager. Med skemaet ved hånden har du nemt overblik over, hvad der skal kontrolleres, og du kan nemt vinge punkterne af og knytte kommentarer til. 

Ajour leverer de skabeloner, du skal bruge for at komme i gang. Har dit firma allerede kontrolskemaer, er vi behjælpelig med at lægge dem ind i systemet. Dertil kan de gøres sagsspecifikke afhængig af kravene i udbudskontrolplanen.

Opsætningen af kontrolskemaer foregår fra Ajour webdelen. Der kan opsættes standard kvalitetssikrings skemaer for virksomheden, som anvendes som skabelon på nye sager.

AjourKS' kontrolskemaer er bl.a. baseret på Dansk Byggeri, Byggeriets Kvalitetskontrol, Teknologisk Institut og Danske maskinstationer mv. men kan let tilpasses den enkelte virksomheds egen kontrol procedure. På den måde sikrer du en ensartet og standardiseret kvalitetssikring på alle dine sager