I Ajour System A/S brænder vi for sammen at skabe effektive digitale løsninger og Building Information Management teknologi til byggebranchen, og vi har brug for din hjælp til at flytte os videre.

Om jobbet

Vi tilbyder dig en stilling som udvikler, hvor du kommer til at beskæftige dig med hele flowet med systemarkitektur, nyudvikling, refactoring af koden samt hot- og bugfixing.

Vi udvikler og sælger udelukkende vores egne SaaS løsninger, baseret primært på .net, c#, Azure, Java, Objective c, Kotlin, Swift, SQL og EventStore. Du får stor mulighed for at påvirke udviklingen af vores løsninger i tæt samarbejde med de øvrige i udviklingsteamet, vores konsulenter og med inddragelse af vores kunder.

Du bliver en meget vigtig del af udviklingsteamet i Ajour, og kommer til at arbejde sammen med nogle af de bedste og mest positive kolleger du kan forestille dig, der vægter sammenhold, samarbejde og trivsel meget højt og hvor der trædes til, hvor der er behov for det.

Udover en god fast løn indeholdende pensions- og sundhedssikring, kan vi tilbyde en lækker sund og varierende frokostordning, god kaffe og ofte kage, og når vi igen får lov, så en god gang bordfodbold, squash eller en gåtur.

Din person og profil

Det er vigtigt for os alle i teamet, at du har en generel positiv indstilling til andre mennesker, dit arbejde og dine kolleger.

 Vi forventer, at du kan:

  • Skrive kode i ovenstående teknologier og sprog, der kan læses af andre og som er baseret på SOLID-principperne
  • Dele dine stærke og velbegrundede holdninger om god systemarkitektur og naturligvis selv eksekvere på det
  • Bruge dine mere end 3 års erfaring som udvikler konstruktivt og tage ansvar for kode kvaliteten

Ansøgning

Hvis du ser dig selv i overstående stilling, så send dit CV og ansøgning til job@ajoursystem.dk. Vi behandler de indkomne ansøgninger fortroligt og samtaler vil blive afholdt løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 7. maj 2021.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of Department, Systems Development & Operations Kasper Bakmann på kb@ajoursystem.com eller +45 5144 7379.

Ajour System A/S

Ajour System er en af landets førende softwareleverandører til bygge- & ejendomsbranchen, og vi udvikler og sælger brugervenlige digitale værktøjer og BIM-løsninger udviklet i samarbejde med brancheeksperter og baseret på den nyeste teknologi.

Vi bringer byggeriets parter sammen om at levere kvalitet, bæredygtigt med færre ressourcer, smidige processer og vores platform bruges dagligt af mere end 40.000 brugere i flere lande.

Ajour System er en dansk privatejet virksomhed med 36 medarbejdere og har egne kontorer i Danmark, Polen, Island og Tyskland. Vi udvikler os og vokser kraftigt og er blevet kåret som gazellevirksomhed de sidste 4 år i træk.